I mine unge år kom jeg til at læse nogle bøger om seksualitet. I alle disse bøger
blev det understreget, hvor forskellige piger og drenge er. Ikke kun legemligt,
men også emotionelt. Piger reagerer helt anderledes end drenge. I årenes løb
har jeg lært, hvor vigtigt det er at tage dette i betragtning. Desværre bliver de emotionelle forskelle som regel overset i seksualoplysningen. De bliver endog benægtet. Kun alt for sandt Det viste sig endnu en gang ekstra tydeligt, da vi udgav en prøve-udgave af "Den store forskel" til gennemlæsning, til en gruppe på 35 studerende. Emnet "slog ned som en bombe". De havde aldrig hørt det forklaret sådan! Først ville de slet ikke tro det. Pigerne kunne ikke forestille sig at drenge var "sådan skruet sammen", som påstået i denne beretning, og drengene kunne ikke tro det, der stod om pigerne. En aften blev hele gruppen samlet, for at tale om tingene. Der var en åbenhed, som vi kun sjældent havde oplevet før. Ud fra samtalerne viste det sig, at det førnævnte kun var alt for sandt. Triste fortællinger kom frem fra piger, som allerede havde oplevet et og andet. Og ærlige indrømmelser fra drenge, som måtte tilstå, at de ikke anede, hvilke emotionelle følger det havde, at de omgikkes piger, som de gjorde. Uvidenhed Jo, gennem uvidenhed kan meget gå uhyggeligt skævt, især på det seksuelle område. Der er en del forskelle mellem piger og drenge, som du helt bestemt må tage i betragtning. Ofte bliver disse forskelle bortforklaret med at det kun er sådan, fordi du er blevet opdraget til forskellighed. Men, der er et par store forskelle, som ikke har med opdragelse at gøre, de er der fra naturens side. Den første forskel Når en dreng når pubertetsalderen og er ved at blive voksen, får han helt af sig selv at gøre med de seksuelle følelser, som dertil hører. Det at komme af med sin overproduktion, for eksempel, er i sig selv en behagelig oplevelse. Han behøver ikke at foretage sig noget for det. I princippet åbner der sig en hel verden af seksuelle oplevelser for ham. Hos pigerne er det helt anderledes. De har overhovedet ikke noget sådant. Når de oplever den første menstruation giver det dem ingen specielle seksuelle erfaringer. Det er snarere en ubehagelig oplevelse, ikke andet. Hele det seksuelle register bliver stående på nonaktiv, det er til stede, men det er sovende. Ja, endda det allermest følsomme sted hun har, forbliver ubemærket og skjult, indtil hun bliver bragt til opvågning. Normalt sker det hos en pige ikke sådan bare af sig selv, uden videre. Den anden forskel Den anden forskel er, at en dreng kraftigt reagerer på det han ser af kvindelig ynde. Han reagerer ikke kun psykisk, men også hans legeme reagerer på det. Det kan piger ikke forestille sig. De kan ikke helt forstå at drenge endog kan "blive-ude-af-det", ved at se på billeder af kvindeligt bar-t. På ganske kort tid giver dette hos enhver normal dreng en kraftig legemlig udvirkning. Piger derimod kommer først til seksuel opvågning ved legemlig kontakt, ved at blive omfavnet, kærtegnet, kysset. Når det sker første gang vågner hos dem seksuelle følelser og længsler, som de ikke tilforn har kendt. Der åbner sig en ny verden af erfaringer for dem. Det er, vil man kunne sige, starten på den seksuelle løbebane. Først da kommer det seksuelle følelsesliv til opvågning. Kun mindre heftigt, gennemgående, end som hos drengene. Det er mere en slags proces. Tornerose Der er altså nogle forskelle. For drengenes vedkommende er seksualitet fra pubertetens start en virkelighed, som de oplever, mens den for pigerne, i princippet, forbliver en lukket bog, indtil det øjeblik, hvor de bliver berørt legemligt. Eventyret TORNEROSE er baseret på dette. Hun kommer til opvågning ved sin drømmeprins`kys. Det sker dog ret ofte at piger, længe før deres pubertet, har stiftet bekendtskab med seksuelle følelser. Men det er i så fald sket ved en hændelse udefra, aldrig spontant ud fra hendes indre tanker. Som jo også drenge vil kunne blive udsat for påvirkning udefra før de i sig selv er modne. En afslørende undersøgelse En biologilærer, i en på det åndelige område neutral skole, blev informeret om disse ting, ved en af sine elever, men havde svært ved at tro det, efter at have forevist sine femte klassere en skrækkelig film om AIDS-forebyggelse. Han holdt et anonymt rundspørge i klassen. Det var afslørende. Alle tolv drenge i denne femte klasse havde erfaring med pornografi og praktiserede selv-tilfredsstillelse, mens der var tre der havde en veninde, som de også havde sovet med. Men af de ni piger i denne klasse praktiserede kun én selv-tilfredsstillelse og én havde en kæreste, som hun gik i seng med. Resten af pigerne havde ingen seksuel erfaring. Og de troede alle sammen at de var ene om det.... Nu kan det jo være at det var en usædvanlig klasse. Men alligevel.... Fløjlshænder Hvilke følger kan dette have? I en ungdomslejr havde vi engang en dreng med fløjlshænder. Han havde en stor erobringstrang og trængte til at være populær hos det andet køn. Han var bare vaks til at indsmigre sig hos pigerne. Han havde svært ved at holde sine hænder hjemme, men gik dog til værks på en tiltalende måde. Han kunne li` at massere ømme rygge og var god til at smøre solcreme på. Han var meget opmærksom og lagde for eksempel sin arm fortroligt og indforstået om pigen, når han havde en personlig bemærkning. De fleste piger syntes det var pragtfuld. Vi prøvede på, forsigtigt, at advare, men forgæves. Pigerne bar ham på hænderne. Ikke neutral At holde hinanden lidt i hænderne under aftenture på en ungdomslejr eller i en "workshop-uge" er for en dreng i pubertetsalderen en slags lille eventyr, en nysgerrighed, ønsket også , for at "kunne være med" og prale over at have haft en pige ved hånden. Ikke andet. Men det er ikke altid neutralt at holde i hånden. Når en far holder sin lille dreng i hånden på spadsereturen, udtrykker det noget: kærlighed, tryghed. Sådan kan det opfattes af pigerne også. Nok regnes det ikke for noget, som har det med seksualitet at gøre, men det har sin betydning. Du gør det ikke bare sådan uden videre. Hun erfarer det som en overraskelse: der er nogen der har interesse for hende, der er én, der vil sige hende noget med denne gestus. Det gør hende glad. Og når så kalorius også absolut skal bevise at han kan kysse, ja, at han tør gå meget længere, så kan pigen ikke forestille sig at hun ikke er af større betydning for ham end et lille spændende eventyr. Eller noget, som kan bruges til at prale med overfor venner, senere hen. Blok om benet De første dage erfarer drengen pigens hengivenhed som noget tiltalende, at hun på denne måde viser at hun synes om hans tilnærmelser, smigrer hans stolthed. Men efter nogle dage begynder hun at blive ham "en blok om benet". Der er nemlig så mange flere søde piger. Han fatter ikke, hvorfor hun tager det hele så alvorligt. Og pigen, på sin side, fatter ikke noget som helst af hans negative vending. Og det, som startede for hende som et lystspil, ender i et drama. På denne måde kan en hel ferie blive ødelagt af disse misforståelser. Simpelthen ved uvidenhed. Fordi drenge tror at piger reagerer ligesom de selv gør. Og omvendt. Glad for et luftslott Er det så slemt? Egentlig: Ja! Fordi sådanne fyre ikke indser hvad de starter af emotionelt hos pigerne, uden ellers videre at ville være ansvarlig for det. Piger, som oplever sligt for første gang, bliver glædelig overrasket, ved denne "aha!!" oplevelse. Der åbner sig ligesom en ny verden for dem, de får sommerfugle i maven. Men, det fører ikke til noget andet end et surt opstød. Der kommer så en uro over pigerne, en ny længsel af "at høre til". En længsel til mere, men, der er ingen plads til den, længselen forbliver uopfyldt. Det går ved den slags oplevelser ofte sådan, at pigerne får en slags "kæreste-syge", hvorved de er i fare for at tage til takke med en hvilken-som-helst dreng, eller mand, bare fordi de føler uro. Når en pige kommer til seksuel opvågning, kommer hun mere eller mindre af med sit objektive livssyn, som hendes væsen ellers ejede. Det drejer sig ikke i første omgang just om en legemlig trang, men om en længsel som er mere vidtgående, ud fra hendes hele væsen. En tredje forskel Den går ud på at også i dette reagerer en pige anderledes end en dreng. Hos en dreng lever seksualiteten sit eget liv, han kan nemt koble den fra andre ting, som interesserer ham. En pige har meget mere besvær med dette. Hos hende går det hele op i en højere enhed. Hun reagerer totalt, med ånd, sjæl og legeme. Gennem denne slags erfaringer får hun en stærk længsel efter at give sig selv, en hungren efter en forbindelse hvorved hun kan bruge sig selv og sine evner helt. Men, så må der altså være een, som kan besvare dette. Hvad skal jeg med det? Hvordan kan vi forholde os til disse facts? Først og fremmest drengene: hvad skal de med de seksuelle muligheder, som de får forærende fra omkring 14 års alderen? Før i tiden blev der sagt at man skulle beherske eet og andet så vidt muligt, i forbindelse med de følger der kunne komme. Men det er nu om stunder ikke mere et problem: forebyggende midler er til rådighed for alle. Der er ingen behov for at skulle beherske eller fortrænge. Alt kan fra begyndelsen af afprøves uden nogen indskrænkning. På skolerne bliver der dybtgående givet opmærksomhed til det og enhver kan sørge for at være velgarderet. Hvad får du så ud af det at vente til ægteskabet?! Hvorfor skulle en dreng fra fjorten års alderen af vente til sit femogtyvende - for at kunne gøre noget med det? Lad dig ikke opskræmme For en pige er dette sædvanligvis ikke så stort et problem. Hun har det bare godt, det vil sige, hvis hun holder sig udenfor fløjlshænders rækkevidde, og hvis hun ikke lader sig opskræmme af den oplysning hun får. Naturligvis går hun vel med et håb om at møde den rette, men denne længsel er dog af en hel anden slags end drengenes, for drengene har å gøre med følelser som blir vækket opp av det de ser. Blader i butikker og bensinstasjoner er fulle av nakenhet. Også på fjernsynet, video og internett kan en se alt man vil. Fra alle sider er de betrængt af reklame - og programskabere, og andre, der tjener fedt på dette. Det du sår skal du høste Nu tænker drenge nok oftest at det ikke har meget at betyde. Ingen ved for øvrigt hvad du ser på, ingen ved hvad du har i tankerne. Men, tag nu ikke fejl. Alt som du sår skal du også høste. Alt det du som dreng ser af seksuelt-ladt stof, kommer ind i dig og putter sig i din erindring. Det du ser én gang med øjnene kan vise sig ved tusinde gentagelser i din erindring. Det du høster er altid mere end du sår. Hver gang det dukker op i tankerne eller fantasien, har det et nyt, kraftigt udslag i dine følelser og i dit legeme. Fjernsyn, video og internett "Ak, det gør meg ikke det mindste" siger du måske som dreng når der snakkes om fjernsyn eller video-kig. "Så snart jeg slukker, har jeg glemt det!" Nå, det må du længere-ud-i-skoven med. Når du har trykket på SLUK knappen ved du godt hvad du har set. Naturligvis er der meget som du er uberørt af og glemmer. Ting som ikke havner i dit hjerte eller erindring. Men det er heller ikke de ting du lukker op for! Du kigger nok helst på noget som har din interesse, eller som er spændende. Eller ophidsende. Og så er det lige gyldigt om det er fantasi eller ej: du sluger det, du indtager det bevidst. Og så er det ligesom med maden: har du slugt den, så er den indeni dig. Forskellen er bare at du kan brække dig og blive maden kvit, så den ikke gør dig syg. Men det kan ikke lade sig gøre med ting der er havnet i din erindring: de forbliver der og synker dybere og dybere ned. Og ud derfra bliver hele dit liv påvirket. Og film, video og internett som er fyldt med alt muligt udueligt. Ja, dem der har lavet dem er tilsyneladende fyldt med det. Og det hjertet er fuld af kommer på denne måde frem. Fordi fra det indre, ud fra hjertet kommer slette tanker, mord, ægteskabsbrud, hor, tyveri, løgn og sladder. Det sagde Jesus allerede for 2000 år siden. Og på denne måde besmitter de alle dem, som hengivent giver sig til at se den slags..... Sodoma og Gomorra Jeg ved ikke om du kender byerne fra oldtiden: Sodoma og Gomorra! Om disse steder fortælles det, at alle mænd dèr var så overspændte, seksuelt, at de flokkedes sammen, når der viste sig en fremmed inden for bymurene og at de stod på spring til at voldtage denne. Jeg tænkte altid: det er nok lidt overdrevent. Men, jeg begynder at forstå at det godt kan have været virkelighed og at historien i fremtiden vel sagtens vil kunne gentage sig. Når jeg ser, hvordan mennesker omkring mig, fra min bekendtskabskreds, lader deres hjerte blive fyldt op af alt det, som der serveres af sex og vold på skærmen og internett, samt at det er gængs over hele verden, så ser jeg med bekymring fremtiden i møde. Det er også netop det, som Jesus advarede imod. At der, ved tidernes ende i verden ville vise sig netop de samme kendetegn, som på Sodomas og Gomorras tid. En latringrav Det er svært at ændre dine følelser. Når du er nedtrygt kan du ikke bare sige: "nå, lad mig nu hellere være lidt glad". Dine følelser er ikke bare sådan skruet sammen. Men, du kan selv bestemme hvad du vil se på og hvad du vil fantasere over. Det følelsesliv bliver rimeligt stærkt berørt af det. Og også din gøren og laden. Derfor er det på dit tankelivs område at du skal træffe et valg. Det du tænker på er afgørende for dine følelser. Når en dreng altså giver sig til, bevist, at se seksuelt ladte sager, så kommer det til at beherske tankerne og erindringerne. Dit hjerte bliver en latringrav fyldt med umoralsk begær samt følelser som intet mere har at gøre med kærlighed og trofasthed, eller med et fast forhold til nogen som du holder af. Utøj Jesus sagde engang: hvor ådselet er samler gribbene sig. Med andre ord: der hvor der er affald vil rotterne blive draget hen til. Der hvor der er åndeligt smudsigt vil der samle sig åndeligt utøj, dæmoner, urene ånder, gemene kræfter, der findes benævnelser nok. Disse puster gerne til ilden i al det ragelse i dit hjerte, så stor brand slår ud. Følgerne af sådant kommer stadigt oftere frem i pressen. Latringraven viser sit indhold, familier viser sig at ligne koncentrationslejre, hvor bror forgriber sig på søster, hvor onklen og bedstefader voldtager deres niecer og børnebørn og fædre stiller deres lyster på deres døtre. De bliver så behersket af deres begær og de er blevet så afsindige, at de kun kan se familie medlemmer som ting, hvormed de kan tilfredsstille deres beskidte begær. Og hvor mange drenge er der ikke, som, under indflydelse af tekster fra sex annoncer og billeder fra pornoblade, kun kan se piger som engangslommetørklæder hvori de kan få pudset næsen? Pornografiens indflydelse For nogle år siden var der et TV interview med en amerikansk lystmorder, som havde voldtaget og myrdet i 10 tal af piger. Han blev dømt til døden i den elektriske stol. Hans navn var Ted Bundy. Interviewet fandt sted i fængslet på hans livs sidste dag. Dagen efter blev han henrettet. I dette interview fortalte han hvordan han var kommet så vidt. Han voksede op i en god familie, der var ingen problemer hjemme og han havde flinke venner og i skolen gik det også godt. Men elendigheden begyndte da han som 12-årig kom i berøring med pornografi. Han fandt det i en affaldsspand på gaden! magasiner, tegneserier og detektiv historier, hvori forekom seksuel vold. Det betog ham. Han begyndte at lede det op og blev slave af det. Ret hurtigt tilfredsstilledes han ikke mere af såkaldt mild porno. Som ved al anden afhængighed gik det fra slemt til værre og fra mild til grov. Han kom længere og længere ud i voldsbetegnet pornografi. Fra fantasi til virkelighed Imidlertid var der i det ydre ikke noget at bemærke på ham og han ansås ikke af nogen for at være unormal. Det hele afspillede sig i hemmelighed, i hans tankeliv. Men der var så til gengæld ingen hæmninger og de grueligste ting afspillede sig der. Der var bare brug for stadig stærkere stimulans udefra. Det kom så vidt at end ikke de stærkeste voldsfilm og videos tilfredsstillede ham mere. En uimodståelig tvang voksede i ham til at tage det sidste skridt: selv at udøve grov seksuel vold , nu og her. Denne tærskel var dog for høj. Hans sunde forstand og hans menneskelige forståelse af godt og ondt, samt frygt for konsekvenserne holdt ham i 5-6 år tilbage fra at gøre noget. Men det blev mere og mere en altoverskyggende tanke. Og så kom den onde dag hvorpå han tog sin fatale beslutning. For at nedbryde den sidste rest af modstand hos sig selv tog han sin tilflugt til alkohol og begik derpå sit første mord. Besindelse Den næste morgen var det som gik han gennem helvede. Han var fuldkommen ædru og så krystalklart hvad der var sket og hvilken situation han var havnet i. Men, det varede ikke længe før det drog i ham til at leve sig ud igen og tragedien gentog sig. Indtil hele otte og tyve gange. Da han blev mistænkt og sat i forvaring første gang kunne ingen forestille sig at han var i stand til at være en lystmorder. På grund af mangel på beviser blev han flere gange frifundet. Men, til sidst blev det hele klarlagt og til manges lettelse dømtes han til henrettelse i den elektriske stol. Omsider kom han til besindelse og i det sidste interview prøvede han at advare imod pornografien. Han sagde blandt andet: "Folk bør indse at de, som er kommet under så stærk indflydelse af voldelig pornografi ikke er fødte monstre. Det er Jeres sønner og ægtefæller. Vi er vokset op i normale familier. Pornografien kan nutildags slå en klo i et barn og overvælde det i ethvert hus. Det rev mig ud af min familie for tredive år siden. Og hvor flittige mine forældre end var (og de var flittige og beskyttede deres børn så godt de formåede) og hvor godt vor kristne familie havde det (og vi havde en rigtig god kristen familie) så er der simpelthen ingen beskyttelse mod den indflydelse af hore-ånd, som slippes løs i et samfund hvor alt tolereres...." Normalt alternativ Er der da overhovedet endnu et normalt alternativ til drenge mon ? Ja det er der. Men, der skal arbejdes på det. Når seksuallivet vågner i en drengs liv kan du sammenligne det med erhvervelsen af en hundehvalp. Det dyr kan alt; tisse og besørge, bide, løbe, bjæffe og æde. Alt dette behøver du ikke at lære den. Det du skal lære den er at tie stille, ikke at bide, løbe, tisse og besørge når det bare passer den. Den skal opdrages. Den skal lære at lystre sin herre. Kun på den måde kan man have med et sådant dyr at gøre. For hvis du lader en hundehvalp bare gøre det den lyster, så kommer det så vidt at den skal aflives mod den tid at den er fuldvoksen, fordi den er farlig og upålidelig på vejen og i et selskab. Manneken P. Sådan er det også med seksualiteten. La oss gøre det enkelt å kalle den tingen hvor du kan se en dreng er en dreng for Manneken P. Vanligvis er Manneken P. bare en liten, slapp fyr. Men han er multi-funktionell og kan for det utrolige arbeid stå som en kraft kar rett i sin holdning. Ellers var han ikke i stand til å levere det som er nødvendig for å vekke ett nytt liv, på den riktige plassen. Mange mænd og drenge tror at hvis Manneken P. rejser sig, skal han have sin vilje med det samme. Manneken skriger da også så højt, for at få kærtegnet sit hovede og kræver en sådan opmærksomhed, at man kunne få det indtryk, at han absolut ikke må overhøres. Men det er noget sludder. Hvis du ikke skænker den opmærksomhed lægger den sig helt af sig selv! Det lille manneken kan udgive sig som noget meget stort, men det har ikke noget på sig. Ikke han er herre, men du! Den kommer over det, når den ikke får sin vilje. Så længe dens ejermand ikke er gift skal manneken indskrænke sig til at gøre det den fra starten var god til. Du forstår nok at manneken er meget lig et forkælet barn; jo mere du giver efter, jo mere tit råbes der op, for at få viljen tilgodeset. Der er mange forældre som frygter deres forkælede barns vrælen. De ved ikke hvor hurtigt de skal give barnet sin vilje. Den lille skrigeballon klarer at herske rundt med to voksne mennesker! Vær klogere og lad det ikke ske for dig med manneken P.... Tidligt lært Nu kan det lyde lidt morsomt, alt det her, men, tag endelig ikke fejl. Det er utroligt vigtigt som dreng at få lært dette. Jeg har nu været gift i mere end 25 år og hvis jeg ikke i den forudgående tid havde lært at kunne lade falde ro over dette på et hvilket som helst tidspunkt, så var det ikke gået så godt i vort ægteskab, som det nu er. Hvis du ikke før dit ægteskab har fået lært, at sætte dit legemes ønsker i bero, når som helst, så ved konen ikke hvad i alverden der går for sig! Så er det for hende snarere som at blive voldtaget end elsket. En kvinde kan meget let miste respekten for en mand, der ikke kan beherske sig. Men, hvis du har lært at forlægge din opmærksomhed, når længselen ikke melder sig hos Jer samtidigt, og alt forbliver i ro, ja, så kan det aldrig gå galt! Så er der ingen krav, men der er alle muligheder. Det er det, du skal få lært i din ungkarletid! Indenfor rækkevidde Selv kom jeg som 27 årig i en åndelig strømhvirvel, hvorved jeg bragte det hele, bevidst, under Jesu Kristi ledelse. Jeg har opdaget at, hvis du lader Ham vejlede dig i dit liv og du længes efter et rent hjerte, så får du rigeligt af alt indenfor din rækkevidde. Hvis du lægger alt som ikke duer, frem, og siger det ærligt til Ham, så ikke alene tilgiver Han, men han gør dig fuldstændig fri for alt skidt. Sådan har jeg fået lov til at opleve det, helt ind i mine drømme. Selvtilfredsstillelse Ud fra alt det som er blevet sagt indtil nu, kommer du næsten automatisk til den slutopfattelse at sådan noget som selvtilfredsstillelse egentlig ikke kan ses som noget godt. Selv om næsten alle drenge og også en del piger mere eller mindre regelmæssigt praktiserer dette. Hvad kan det være? Og hvorfor har de første kristne aldrig sagt et ord om det? I Bibelen finder du ikke en eneste advarsel mod selvtilfredsstillelse! For nu at starte med det sidste: det kommer sig af at vanen til selvtilfredsstillelse på den tid, sandsynligvis, kun sjældent forekom. Det var der meget mindre anledning til. Mænd blev dengang for eksempel sjældent konfronteret med kvindelig skønhed, kun kvinder som bevidst var ude efter det at forlede mænd, gik rundt i udfordrende tøj. Dét var så også det som udløste utroskab og horeri, med netop sådanne kvinder. Og nu til dags er det ikke kun de kvinder der går legemligt omkring, som med deres tøj og opførsel vækker seksuelt begær, men især de kvinder der optræder på skærmen og som ses på papir! I tidsskrifter, på plakater og i talløse videos, samt TV programmer og internett møder du dem, om du så vil eller ej, overalt. De er slet ikke ægte, de er ikke andet end en illusion, en forestilling. Men de længsler de udløser er i hvert fald ikke en illusion! De er svære at håndtere og de søger en udvej. Fordi billederne er usædvanligt suggestive, ja meget mere end virkeligheden selv! Derved kommer selvtilfredsstillelse praktisk altid som eneste udvej. Også hos pigerne forekommer selvtilfredsstillelse mere end før. Det er en følge af den moderne oplysning der virker som anmodning til selv-eksperimenteren. Derfor er afhængighed af selvtilfredsstillelse et meget større problem nu, end i tidligere tider. Hvad skal jeg med det? Efter min åndelige kursændring begyndte jeg også at spørge: Hvad skal jeg med det? Fordi jeg gjorde det også selv. I begyndelsen bekymrede det mig ikke særligt: vi skal jo også jævnligt puste næsen? Men det vred sig mere og mere i mig. Man forestiller sig jo ting og sager i hvert fald, sådan havde jeg det, der var alle mulige sære tanker i mig og jeg skammede mig egentlig over det. Oveni købet skabte det en vane. Det styrkede aldeles ikke min selvrespekt. Men, tænkte jeg, der er jo ingen anden der har ondt af det. Så fik jeg en ide: hvis det virkelig ikke var dårligt at gøre det, og måske endda godt, så kunne jeg jo takke Gud for det. Det prøvede jeg så at gøre og...til min forbavselse var der ikke spor af lyst tilbage! Næste gang der opstod denne situation gjorde jeg det samme og igen havde det samme følger. Det oplevede jeg nogle gange derefter og så forstod jeg at der ikke mere var brug for det. Og det har holdt sig sådan siden. I begyndelsen er jeg et par gange næsten blevet fældet af det, da det meget uforventet og som en stærk trang overfaldt mig. Men ved at påkalde Jesus for hjælp, blev der fri bane og trangen forsvandt. Fordi jeg i princippet ikke mere ville have med det at gøre. For mig var det en mægtig bekræftigelse. Jeg var nemlig allerede startet med denne vane før end jeg var i puberteten og af natur er jeg én der er opmærksom på det jeg ser omkring mig. Tillige var det en personlig befrielse, for omstændighederne førte til, at jeg forblev ungkarl længe. Ikke et sjældent tilfælde Alligevel har jeg sommetider funderet over det, at jeg muligvis var et sjældent tilfælde, når jeg nu kom så let over det. Måske lidt underkuet på dette område. Der er jo den mulighed, for vi kan jo ikke ret godt sammenligne os med andre. Men, det er dog mit indtryk at jeg ikke lider af nogen mangler. Seksuallivets glæder udgør en vigtig del af vort ægteskab. Og jeg er ikke behæftet med frustrationer eller bumser. Al overproduktion blev igennem alle de år jeg forblev ungkarl simpelthen borttransporteret uden problemer. Og jeg har ikke nogen som helst mén af det, tværtimod! Velmotiveret En dreng, som jeg kender godt og som jeg også kunne fortælle det til, sagde, nogen tid senere, at det havde kostet ham meget mere besvær. Det kom først indenfor hans rækkevidde at være fri, da han helt bevist gav sig til Jesus og til Gud. Før det skete, var der simpelthen ikke nogen motivering i den retning. "Nu ved jeg at det hænger nøje sammen med det, som er din inderste længsel," sagde han. "Dengang var min længsel ikke rettet på Gud, jeg havde ikke virkelig ønsket at ændre mig, overhovedet." Dette gælder for al slags afhængighed. Du skal finde noget, som er mere værdifuld og eftertragtelig end de ting du er slave af. At få en erfaring med Gud er helt fyldestgørende. For resten sagde han også at det havde hjulpet ham meget, at kunne drøfte det åbent med mennesker der også regnede med Gud i deres liv. Gør det ikke for svært for dig selv Hvis du ønsker at have en sådan livsførelse, er det dog meget vigtigt at være radikal, især i dit tankeliv. Du kan ikke gøre meget for det du kommer til at se og høre. Men, giver du dig til bevist at høre eller se på noget, så har du jo gjort DET til dit valg. Og det har følger. Fordi det står dig frit at vælge det du ønsker. Men, følgerne står det dig ikke frit at ønske. De følger simpelthen med. Derfor skal du helst se lidt længere end din egen næsetip. Hvis du ønsker, virkeligt ønsker, et rent hjerte, så er det kvit og frit til din rådighed! Denne rene måde at leve på, blev allerede forkyndt for 2000 år siden i havnebyerne i Lille Asien, som florerede med horeri og okkultisme. I templerne forekom prostitution, og deri var så at sige de fleste mennesker involveret. Når nu budskabet, som tilhængerne af Jesu lære dengang kom med, allerede bevirkede rensede hjerter hos folkene dér, så er det vel også en sikker mulighed nu. Ikke uskyldig I al almindelighed tænkes at behovet for selvtilfredsstillelse vil forsvinde af sig selv, når man får en fast seksuel partner. Men, det er oftest ikke tilfældet for mænd. Kommer du ikke af med det før, så bliver det ved med at være der. Er det da noget forkert? For det meste: ja! Fordi man i sin selvtilfredsstillelse ikke har sex med egen partner i tankerne, men med dem, der dukker op i erindring og fantasi. Altså er du utro i tankerne. At dette kan føre til kæmpe besværlighed, forstod vi, da vi oplevede et tilfælde af utroskab i vor nærmeste bekendtskabskreds. Manden forklarede, at det altid var på andre kvinder, mens han var i færd med sin selvtilfredsstillelse, som han ikke havde stoppet med i sit ægteskab. Da lejligheden bød sig havde han så ingen som helst modstand i sig: han var så ofte i tankerne gået den vej at der på det givne tidspunkt ikke var noget der kunne stoppe ham. Han havde tabt al modstandskraft. Kvindelig exhibitionisme Piger er per instinkt klar over, hvad drenge reagerer på. Derfor er de tilbøjelige til at ville vise deres ydre former. Man kunne sige de har en snært af exhibitionisme. Heldigvis blev de udstyret med en vis portion skamfølelse ved syndefaldet (hvis du kender bibelens beretning om dette, så ved du nok hvad jeg mener) så deres tilbøjelighed til at fremvise sig normalt set forbliver skjult, indtil den tid kommer hvor hun véd hun er i havn og kan give sig helt til den hun elsker. Men, piger kan have en uimodståelig trang til at give deres ydre overordentlig meget opmærksomhed. Det gør reklamefolk og designere rigtig nok brug af. Men, pigerne skal vide at det er et klart budskab de udsender, når de fortaber sig i deres ydre. Chok effekt Pas derfor på for chok-effekter (læs i direkte overvældende virkninger) I mode-billedet er skørterne lange og så pludselig super-korte. Ekstra lange opslidsninger gør benene til blikfang. Lave udskæringer ved halsen, gennemsigtige bluser og lignende ting får opmærksomheden til at rette sig på din ydre skønhed. Forbavs dig så ikke over det, når drenge viser sig kun at have interesse for din krop, og at de for resten ikke er særligt interesseret i DIG! Når dit ydre overdøver dit indre så skrigende, så ser drengene kun en omvandrende krop. Du kan således tilbyde dig selv, og dermed understreger du så at sex annoncerne har ret, når de giver drengene det indtryk at kvinderne frem for alt ønsker at blive snuppet legemligt. Kød og ben På en sommerlejr kom en pige og beklagede sig til mig, at der var så mange kedelige drenge, netop i denne forbindelse. Jeg blev så nødt til at sige, at hun selv var bidragende til det, uden åbenbart at være klar over det, da hun klædte sig rimeligt udfordrende. Det skal du altså tage hensyn til, hvis du vel at mærke ønsker at få en mand der interesserer sig for hele dit jeg. Jeg kender min datters morsomme egenskaber, hendes karakter hendes anlæg og talenter. Og jeg ville blive umådeligt skuffet hvis hun skulle få en mand, som slet ikke har øje for noget af det, og simpelthen bare interesserede sig for hendes kød og ben. Hvorfor denne store forskel ? Hvad mon meningen er med disse store forskelle mellem piger og drenge ? For det er vel ikke uden betydning af én eller anden slags ? Ja, det er meningen at en dreng, når han holder af en pige, skridt for skridt skal lede hende ind i denne nye verden af følelsesoplevelser. Den, for en pige, allermest totalt betagende oplevelse hun nogensinde kan komme ud for. Hun erfarer det som en helt enestående begivenhed, som det kun helt specielt kan ske med netop een person. Når dette sker rigtigt og i kærlighed, så kommer denne pige til at få et kærlighedsbånd til denne dreng, som, hvad hende angår, er så godt som ubrydeligt. Men, det gør hende også meget sårbar. Når drengen bare dropper hende, eller det viser sig, bare bruger det som et lille eventyr, så kommer det til at stå for hende som en rædselsfuld skuffelse. For det kan ikke opleves en anden gang på denne specielle måde. Hun har bortgivet noget af sig selv, som hun aldrig mere kan få igen. Monogam - (én mands tilhørende) Du skal vide at kvinder af natur er monogame, de er indstillet på at tilhøre een mand. De knytter sig stærkt til den dreng eller mand, som på en rar og ansvarsfuld måde har bragt hende til seksuel opvågning. Bliver denne relation brudt, så kan hun ikke længere defineres som monogam på den del af den seksuelle løbebane, som hun så siden hen kommer til at aflægge med en eventuel ny partner. Har hun oplevet hele registret af undere i første omgang, så vil hun ikke mere kunne få så stærk tilknytning til den, som hun siden hen indgår forbindelse med. I hvert fald, når erfaringerne med den første mand ikke var alt for negative. Hvis en pige gennemlever sin seksuelle løbebane på en god og positiv måde, er der ingen der vil kunne komme til mere. Men, hvis hun har fulgtes ad med mere end een mand tidligt i hendes seksualliv, så er der faktisk ikke mere tale om at hun er monogam overhovedet og hun er mere eller mindre beskadiget. Eller i al fald er hun sårbar. Hvor langt kan du gå ? Nu kan du så spørge dig selv hvilken plads oplevelserne af seksuallivet skal have, i den periode at I endnu skal til at lære hinanden at kende. Og hvor vidt du ville kunne gå i det af det forudskrevne ville du så kunne få den tanke at det er bedst at lade hele den seksuelle side af livet i ro, til det øjeblik I lover hinanden at være tro for altid. Det er den eneste måde at være sikker på at undgå at gøre ubodelig, emotionel skade, på dette felt. Uden anspændthed Det ville også indebære store fordele for din kæreste, og forlovelsestid tror jeg. Det giver plads til at lære hinanden at kende på andre områder, uden anspændthed. Det behøver jo ikke at gå ud over spontan hjertelighed. De hjertelige kys som du giver dine forældre eller din søster, fordi du er så glad for at se dem igen, eller at gå hånd i hånd sammen, på samme måde som du som barn gjorde det med dine forældre, har jo ikke meget at gøre med den reelle seksuelle løbebane! Foruden det har du så mange andre muligheder for at ytre dig i et helt personligt, intimt venskab. I kæreste - og forlovelsestiden er der da heller ikke noget i vejen for det. Forskellige opfattelser Alligevel er nok ikke alle enige om at de første skridt på den seksuelle løbebane kun bør sættes indenfor ægteskabets værn. At kysse hinanden på munden (på fransk eller ikke) at omfavne, at kæle for og kærtegne, det må der da være plads til i kæreste- eller forlovelsestiden! Hvor langt kan du mon så, fornuftigt set, gå? At vente med at gå i seng med hinanden til efter ægteskabets gærde er sat, kan vi måske se en vis nytte i, men at lade afholdenhed gælde i alt andet som en optakt seksuelt samliv det er ikke så klart for enhver. Planlægning Jeg kender imidlertid en meget omsorgsfuld og principfast far, som gav sine børn det råd, at lave en form for plan. Bestem din bryllupsdato, rådede han, og tag den i agt, mens I lærer hinanden nærmere at kende. (med undtagelse af det, at gå i seng sammen naturligvis!) Så kan I på denne måde komme hinanden nærmere, i tiden forud. Så kan du nå dit bryllup ved at være klar til at kunne gå i seng sammen! Nu kunne det se ud til at det er lykkedes udmærket for ham selv og hans kone: det er et strålende par!….. Der er naturligvis en fare for at man "hægter fra" på et vist tidspunkt, af forskellige grunde og så er især piger i en penibel situation, fordi de aldrig mere kan opleve det med nogen anden. Derfor er det vist alligevel ikke klogt at afprøve før stor en del af den seksuelle løbebane, uden ægteskabets gærde. Lad hellere de glæder vente. Det minder om at tage en bid af en lækker kage og nyde smagen, men, så ikke sluge den, fordi det ikke er tilladt. For, du kunne før eller senere være så uheldig at forsluge dig! Det går helt af sig selv Vi gennemløber et langt stykke af den seksuelle løbebane så let og begejstret, at det nemt kan komme til at overskygge alle andre oplevelser. Der kan nemlig være tider, hvor venskabet halter lidt, og forståelsen svinder. Da er det der ofte sker det, at kæreste- og forlovelsestiden bliver præget af opdagelse og nydelse af hele det seksuelle spektrum. Det er ikke det mindste svært. Du tror just at I passer fint sammen, og det er da også rigtigt. Altså: på dette område. Det er som om det ikke kunne være bedre. Der er bare det ved det at på dette område passer du sammen med enhver, der på dette punkt ikke er helt utiltalende! Det er en tilsyneladende stor berøringsflade mellem to personer, men, det drejer sig kun om den legemlige kontakt. Meget misvisende Den begejstrede gennemgang på kort sigt af den seksuelle løbebane er derfor meget misvisende. Fordi partnerne nok legemlig passer sammen. Men, om det er så nemt på alle livets områder er et stort spørgsmål. Det er meget mindre sandsynlig. Det har at gøre med karakter, opdragelse, baggrund, livsanskuelse, kultur, personlig smag, interesser og "you name it!". Hvis du ikke ser dig for, så når du næppe at tænke på det, så travlt som du har med at forberede dig til brylluppet. Så kommer konfrontationen efter at I er blevet gift og mens hverdagen kræver af Jer at I skal kunne klare mange ting udover det at gå under dynen sammen! Forkert valg Så viser det sig du tænker helt anderledes over forskellige ting, du begynder at ærgre dig over den måde hvorpå den anden gør noget, eller undlader at gøre noget, I opdager vaner og uvaner hos hinanden. Der viser sig flere tilfælde hvor du har svært ved at forstå den anden. Og du kan opleve at du må erkende at det ikke var så godt et valg, trods den gode begyndelse! For at lindre noget på det, uden alligevel at skulle undvære det seksuelle samliv, så søges løsningen nu om stunder ofte ved at flytte "papirløst" sammen. Den eneste fordel er at I lettere kan forlade hinanden, hvis det skuffer----- Den omvendte verden Alt for ofte startes der fra den forkerte ende. På diskoteket er musikken så høj så der kun er tilbage at kommunikere med hænderne. Derved kommer en hel del ting i gang uden egentlig indre kontakt. Det er meget nemt. Og ligeså fortsættelsen. Det hele passer bare. Dog er det ikke nødvendigt at afprøve om man legemligt passer sammen. Legemligt er der så megen elasticitet at der er plads nok til at et barn kan blive født, så det behøver du ikke at afprøve. Det er den omvendte verden: før ægteskabet afprøver man det, som altid plejer at lykkes, hvis der køres efter kunstens regler. Og det som virkelig er personligt og burde kendes og afprøves, det bevares til efter brylluppet med alle følger deraf. I mange tilfælde viser forståelsesområdet sig, meget mindre end man troede og håbede, mon det kan være en af årsagerne til den høje procentsats af skilsmisser! Naturligvis kan du være heldig. Der findes sikkert nogle der har fundet en lykkelig og blivende forbindelse alligevel, med den første, som så også viste sig at være den bedste. Men det er så som at trække i lotteriet. Måske burde du vælge anderledes. Det gælder jo så meget! Ikke to ens Men, forestil dig at du har lært en at kende på alle mulige felter og var i fast forbindelse, som så gik overstyr, er den erfaring så også et stykke af vejen som du aldrig mere kan dele helt specielt med en anden, siden? Jo, for det forholder sig anderledes. Der er bare ikke to der er ens. Kun på det seksuelle område er vi alle nogenlunde lig hinanden. Derfor er den første seksuelle erfaring unik, men, hvis du aflægger det stykke vej med en anden, siden så er det en meget sammenlignelig hændelse, og siden aldrig mere unik. Men at lære nogens karakter at kende og hans eller hendes livs facetter, så er det netop unik. Bare fordi der ikke er to mennesker der er helt lig hinanden. Det vil altid være en hel ny erfaring at lære nogen personligt at kende. Skulle du have oplevet det flere gange, før end du finder den rette, så giver det ingen mén. Sådanne venskaber plejer endda at overleve. Lidenskab Altså: pas på at bevare dig selv som pige uberørt. Undgå at din lidenskab vækkes før tiden er til det. Lad ikke nogen befamle dig, hvor spændende det end synes at kunne være. Du gør det kun utroligt svært for dig selv. Vær på vagt overfor alkohol. Det gør tærskelen lav. Din modstand, den du har fra naturens side, bliver brudt af den. Hold øje med aktiviteter hvori indgår legemlig kontakt såsom det spiller en rolle i nogle former af dans. Det kan for begge være en rar erfaring, men der er ingen ansvarstagen nogetsteds overhovedet for de hos pigen eventuelt vakte længsler. Mange i øvrigt i alle henseender seriøse piger bliver ved denne morskab emotionelt vækket og skal så bare se at leve med det. Oplysning Også gennem den nutidige seksualoplysning, kan piger blive vakt. For år tilbage så jeg en gang en IKON (gedigen) udsendelse med en sexolog, der mente at naturen var diskriminerende overfor pigerne, i sammenligning med drenge, fordi drenge får lystfølelser i pubertetsalderen og pigerne ikke. Hun opfordrede derfor pigerne til at gå i gang så tidligt som muligt og finde frem, hos sig selv, til de mest følsomme steder og selv give sig i lag med berøring. Ved den slags oplysning bliver piger unaturligt og upersonligt stimuleret til at blive seksuel aktiv. Naturlig væmmelse Almindeligvis er det ret svært for piger at værdsætte objektiv seksualundervisning. De mere eller mindre væmmes ved det. Uden tilknytning til et personligt kærlighedsforhold opfatter pigerne seksuelle forhold som frastødende snarere end tillokkende. Det er tankevækkende. Dog kommer mange, drevet af nysgerrighed, eller "fordi alle gør det", af med et stykke af uberørtheden på unaturlig og kunstig måde og udenfor den intime og personlige tryghed af en forbindelse i kærlighed. Det er synd og utilfredsstillende. For kun i en unik forbindelse, i kærlighed, kan seksuelle oplevelser blive en gensidig hengivenhed. Og det er dertil vi har fået den, først og fremmest. Forsegling Det som også ofte mangler i oplysningen er at pigerne er forseglet fra naturens side. Gennem posten får vi forskelligt tilsendt: upersonlige forsendelser, som alle kan se ind i. Den mere personlige tilsendelse; et brev, som er tillukket. Og, om afsenderen vil være absolut sikker på at adressaten alene modtager det tilsendte med indhold, ja, så bliver brevet forseglet. Indholdet er så kostbart og personligt at der skal være garanti for at indholdet kommer til netop den rette person. Netop så kostbar er en piges væsen og indgangen, til det sted hvor mødet mellem mand og kone sker, er forseglet. Seglet, kaldet mødom, lærer os at du ikke bare kan gøre lige hvad der falder dig ind, med det. Det er kun tænkt at blive brudt af den der er det værd, og som vil tage fuldt ansvar for det, som han foretager sig. Det er ikke en ringe sag. Et segl kan kun brydes een gang. Det er emotionelt en stor begivenhed. Det viser naturen os. Svær opgave Det kan nok hænde at, selvom et pige-drenge venskab er nystartet, drengen mister sin selvbeherskelse og overfalder pigen, uden at hun selv er med på det. I så fald har hun ingen forpligtelse overfor den dreng. Hellere løbe fra fristelsen, end at blive indhentet af den. I øvrigt bliver piger, som er vækket seksuelt til live uden at det sker i et ægteskab, nødt til at lære at leve med disse følelser og alligevel agte sig selv til ansvar. Det er på ingen måde en let opgave. Netop fordi hendes følelser er koblet til seksuallivet, og hele hendes videre kiv, er det svært at lægge det skete fra sig. Hun er i fare for at lade længselen efter en mand beherske sit liv. I balance Jesus mødte engang en kvinde der kæmpede med dette problem. Hun havde allerede haft med 5 mænd at gøre i sin søgen efter kærlighed og tryghed, og var nået til den sjette. Jesus sagde til hende at hendes tørst efter opmærksomhed og forståelse aldrig ville kunne slukkes. Hun havde brug for mere end nogen mand nogensinde ville kunne give hende. Det hun havde brug for var én, som kunne forstå hende, én som ville stå klar til hjælp for hende, både nat og dag, og som hun kunne udøse sit hjerte hos og som ville kunne trøste hende. Hun havde brug for én, som vil påtage sig ansvar for hende med hensyn til hendes fortid og de ulykker hun havde lavet. En der ville hjælpe hende fremover, med at gøre de rette valg og som dermed ville kunne hjælpe hende over sin afmagt til at sige "nej", når det var påkrævet. Hun havde også brug for én der ville tage hendes parti, når hun blev uretfærdigt behandlet eller sat til side. Hun havde brug for én, der ikke ville lade hende i stikken når hun blev ældre, én der kunne gøre hendes liv meningsfuldt lige til det sidste og som kunne give hende fred i hjertet. Og hun opdagede at Jesus var den, som kendte hendes hjertes dybeste behov. Ved dette møde kom hun i balance. Trykket gik af kogeren. Og således fungerer det stadigvæk. Jesus giver ægte tryghed, så du ikke først og fremmest behøver at søge det hos en eller anden mand. Derved kommer du til ro og behøver ikke mere den endeløse søgen fra før. At starte på ny Er det muligt at starte med "en ren tavle" for nogen der har haft visse erfaringer, på det seksuelle område? Enker og enkemænd som påbegynder et nyt ægteskab erfarer almindeligvis at det kan lade sig gøre. Til deres egen overraskelse viser det sig at et sådant andet ægteskab ikke behøver at være ringere end det første. Unge mennesker som har fået fornyelse ved at lære Jesus at kende i deres liv, vil erfare at deres seksualliv kommer ind i helt nye baner derefter. Det borttager ikke umiddelbart alle ar fra fortiden, men, når der påbegyndes en ny forbindelse og siden et ægteskab, så får det en hel ny dimension, hvorved alt alligevel kan erfares som var det noget nyt. Altid alligevel værdifuld Det kan vel også ske for den, som efter omvendelse til tro på Jesus i uvidenhed eller i egenrådighed har prøvet den seksuelle erfaring, uden om et ægteskabs tryghed og kærlig forbundethed, med én eller med flere efterfølgende partnere. Som regel vil du finde at du har mistet noget definitivt. Der kan ikke skrues tilbage for tiden, selvom du modtager tilgivelse og renselse, når du beder Gud derom. Dog er alt hvad du er og indeholder af stor værdi i et godt partnerskab. Du er og bliver unik. Og hvad du har tilbage af seksualitet er endnu kostbart nok til at omgås det med stor omhu, resten af dit liv, og få det til at blive det bedst mulige. "Jeg fordømmer dig ikke!" sagde Jesus engang, til en kvinde som havde oplevet lignende. "Gå hen og synd ikke mere!" Den oprindelige mening Hvad er oprindelig meningen med ægteskabet, set fra Guds side? Det står beskrevet i af Jesus disciple, i brevet til Efeserne. Deri står at vi som mænd og kvinder bør se til Jesu eksempel i omgang med dem der følger ham. Det kan vi sammenligne os med. Som Jesus omgås med sine efterfølgere, sådan burde mænd omgås deres hustruer. Hvordan omgås han med sine efterfølgere? Han tager dem ved hånden, leder dem ud af uvidenhedens mørke, ind i en ny verden af erfaringer, af lys, af ting med evigheds betydning. Dertil lærer han os, at slutte en varig pagt. En ny verden Jeg ved ikke om du er omvendt eller født på ny, men for mig har dette med "at være født påny" betydet, at en ny verden åbnede sig. Jeg kendte Bibelen ret godt, men den sagde mig ikke meget. Det var ikke levende for mig. Men, ved personligt at lære Jesus at kende kom jeg ind i en ny verden. Jeg havde iagttaget det hos andre, som lærte Ham at kende. Derved fik jeg en længsel til også at lære at leve sådan, med Ham. Jeg forstod at jeg kunne slutte en evig pagt med Jesus, for at begynde et helt nyt liv sammen med ham. På samme måde bør det også gå til hos en mand og en kvinde. Hvis det går ret til, så lærer en mand sin kone at kende, mærker efter nogen tid at de passer sammen, erklærer hende sin kærlighed og slutter en tros-pagt med hende. Deraf kommer ordet "tro-lovelse"! Han tager sin kone ligesom ved hånden og leder hende skridt for skridt ind i ægteskabslivet, en for hende ny erfaringsverden. Forcer ikke noget Tilbage til Jesus og hans disciple og deres eksempel for os. Jesus gennemtvinger ikke noget. Han holder trit med deres fatteevne. Han starter ikke med dyb mystik eller opsigtvækkende ting. Han venter på invitationen. Og han udvirker længsel i dem. Sådan bør en mand også bære sig ad over for sin kone, i hverdagen, og i det seksuelle liv. Han må ikke overrumple hende nogensinde, men skal udvirke en længsel i hende. Det vil betyde en kærlig gennemgang af hele ritualet. Ellers kan hun ikke følge med. Det hele, til mindste detalje skal befattes deri, lige fra et kærligt kys til det endelige, totale: at blive til een, legemlig. Det ene er ikke at undvære og det andet må ikke mangle. Han skal sørge for at hun "kommer i extase" før ham, om muligt. Så kommer han selv ikke til at blive overset på nogen måde. Og kun når begge parter er med er det en ægte oplevelse for dem. Det kræver megen tid, kreativ tankegang, følsomhed og selvbeherskelse. Derfor er det så nødvendigt for en mand at han har lært at have kontrol over sig selv. Stort ansvar Kan du forstå hvor vigtigt det er, for en pige, at være omhyggelig i sin omgang med disse ting. Bevar dig selv for den som er det værd, og som vil påtage sig at bære ansvar for dig. Drenge må forstå hvilket stort ansvar det er at omgås sine seksuelle følelser, og udelukkende sigte på at bruge dem til velvære for hende, som vil betro sit liv til ham. ©04/02 Dirk Baarsen. Postbus 231, 4550 AE Sas van Gent, Holland. E-mail: dickbaa@hetnet.nl Til gratis uddeling er det tilladt at kopiere denne artikel, uden indhentning af tilladelse, blot indholdet ikke ændres og kilden nævnes. Other versions of this text are to be found at: http://baarsen.com |
DEN |
FORSKEL |

Det som piger bør vide om drengene (og også omvendt naturligvis!) |